Vuggestue, børnehave og skole

Randers Børneasyl samarbejder for at skabe de bedste overgange for børnene i institutionen

At starte i vuggestue eller børnehave kan være et stort spring for såvel børn som forældre. Børnene skal forholde sig til en masse nye mennesker og hverdagen kan være meget anderledes end det de er vant til i hjemmet. Denne overgang er vi meget opmærksomme på og vi vil støtte op om barnet såvel som forældrene.

Ligeledes når barnet skal forlade vuggestuen og starte i børnehaven eller forlade børnehaven og starte i skolen.

For at gøre overgangen så blid som mulig, er en blød start at foretrække. Det vil sige en start, hvor barnet først kommer på besøg sammen med jer et par timer ad gangen, for derefter at være alene i kortere perioder.