Legepladsen

Vi er ude hver eneste dag - det er dog vejret, som bestemmer hvor længe vi bliver ude.

Køkkenet er sat op på legepladsen

Vi har måske ikke den største legeplads – men vi udnytter den plads vi har.

Vi har legeredskaber, der tilgodeser både vuggestue- og børnehavebørn.

For os er legepladsen et læringsrum, hvor der er ekstra højt til loftet, og hvor man kan løbe stærk, spille bold, lære at cykle, grave store huller og kigge på smukke sommerfugle.

Det er også her, der kan skabes relationer på tværs af stuerne og hvor børnehavebørnene lærer at tage hensyn til – og hjælpe, vores vuggestuebørn. Det er her vores vuggestue børn for alvor kan spejle sig i børnehavebørnene, og lære fra disse.

På legepladsen er der en kombination af planlagte pædagogiske aktiviteter samt børnenes egne lege, hvor vi styrker de forskellige udviklingsområder – og hvor de ofte selv er igangsættere af aktiviteter med nye legekammerater.