I Randers kommune er der fokus på børns fællesskaber, og derfor arbejdes der med inklusion som en særlig indsats i alle institutioner i Randers Kommune.
Hvad er inklusion?
Inklusion er, når alle børn oplever sig anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen i hverdagen.
Det at være inkluderet giver hvert enkelt barn en god, udviklende og lærende hverdag. Vores børn skal føle sig set af voksne og andre børn, opleve tryghed og have mulighed for at udvikle gode kammeratskaber og være en del af fællesskabet, uanset forudsætninger og baggrund. Børnefællesskabet er afgørende for det enkelte barns trivsel og læring. Alle børn har brug for at indgå i et fællesskab med pædagoger og andre børn. Det skal være muligt for alle børn også for de børn som befinder sig i en udsat position og måske er i fare for, at glide ud af fællesskabet. At arbejde med inklusion er en effektiv måde at skabe glæde, udvikling og god trivsel hos børn. Vi arbejder løbende med inklusion fx. via sociogrammer, barn-voksen-relation og mentorordning.
Hvad er sociogrammer?
Det er et redskab som bruges til undersøge om hvert barn har relationer til et eller flere børn.
Hvad er mentorordning?
Ældre børn hjælper nye børn godt i gang. Det kan fx betyde, at et børnehavebarn ”kobles” på et vuggestuebarn inden den egentlige overflytning af vuggestuebarnet til børnehavegruppen. Børnehavebarnet er med til at guide/hjælpe vuggestuebarnet med forskellige ting i løbet af dagen, det kan være alt lige fra at hjælpe vuggestuebarnet i tøjet, til at tage med vuggestuen på tur og/eller vuggestuebarnet kan også komme med børnehavegruppen på tur. Mentorordningen bevirker også, at når vuggestuebarnet bliver flyttet til børnehavegruppen, har det fået en ny ”ven” som altid er klar til at hjælpe eller trøste alt efter behov. Dette har vist en positiv effekt på vuggestuebarnet, men også på børnehavebarnet (som er ”vokset” med opgaven).
Barn-voksen-relationer betyder?
At hvert barn har en relation til mindst en voksen.