Pædagogik

Leg, fordybelse, venskaber og følelser er vigtige begreber i børns udvikling, som vi ønsker at skabe rammer for i børnenes hverdag.

I samspil med andre kan børn lære sig selv og deres plads i omgivelserne at kende, og i samspil med andre kan de lære at sige fra og til, samt sætte grænser for sig selv verbalt og nonverbalt (kropssprog).

Ligeledes lægger vi stor vægt på, at børnene udvikler selvværd. Selvværd er det, at man har overskud, føler glæde, nyder samvær med andre. Det er vigtigt, at børnene får lov til at være nøjagtig, som de er og bliver respekteret for det - og at det er i orden at have de følelser, som man har. Man må gerne blive sur, gal og ked af det - og give udtryk for det. Vi voksne skal være der til at trøste og støtte. Børn skal tages alvorligt, og deres spørgsmål, initiativer og leg skal have rum og mulighed for at kunne tilgodeses i så stort et omfang som muligt. Jo mere selvtillid og selvværd børnene har, jo lettere kan de lytte til både egne og andres behov.

Den vigtigste evne, vi kan give det enkelte barn med i livet, er tilfredsheden og troen på sig selv, så barnet selvstændigt kan vælge fra og til. Vi tror, at jo større respekt, børnene er blevet vist, jo større respekt kan de senere vise andre.

Vi vil gerne udvikle børnenes sociale kompetence. Børnene kan i stor udstrækning selv vælge, hvad de vil lave, hvilke aktiviteter/lege, de har lyst til at gå i gang med. Dette er med til at udvikle ansvarlighed i forhold til børnene selv og til deres handlinger. Det er dog ikke altid, de selv får lov til at bestemme. Vi stiller også krav til børnene, så de kommer videre i deres udvikling. Hvis kravene er rimelige vil børnene kunne honorere dem, "vokse" - og dermed få selvværd.

For det enkelte barn betyder det:

  • Jeg er noget i mig selv
  • Det jeg kan, er noget særligt
  • De voksne interesserer sig for mig
  • De andre lærer af mig
  • Jeg lærer af andre
  • Jeg tør prøve noget nyt
  • Se, hvad jeg kan
  • Jeg tør mere

Vi ønsker at bevare børnenes medfødte nysgerrighed, idet nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling, - det at kunne undersøge, opleve og eksperimentere.

Vi voksne skal støtte børnene i deres udvikling. Børnene øver sig og øver sig i nye ting. Det er af stor betydning, at vi voksne lader børnene selv nå frem til nogle erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares.

Vi vil give børnene mulighed for at tilegne sig færdigheder såvel intellektuelt, motorisk som kreativt gennem de aktiviteter, som vi tilbyder dem.

  • Færdigheder giver selvværd/selvtillid.
  • Et barn "vokser", når det opdager, at det kan noget nyt.
  • Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ.
  • Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både giver glæde i øjeblikket, men også oplevelser, som vækker deres interesse og giver dem lyst til at beskæftige sig yderligere med disse ting.

Ingen børn er for små til at være overalt, for de voksne følger med rundt og er hele tiden der, hvor børnene er. Det giver børnene frihed til at føle efter, hvad de selv har lyst til, - hvem de vil være sammen med - og hvor de vil søge nye udfordringer! Det kræver nogle meget opmærksomme voksne, der kan overskue børnene. Men på den måde lærer børnene en masse af de forskellige voksne, samt at voksne ikke er ens. At voksne har hver deres ressourcer, grænser og kompetencer. I øvrigt er det en fordel ved sygdom og ferier, da alle børn kender alle voksne godt.

Principper for den pædagogiske praksis

  • Tæt og stabil tilknytning mellem barn og pædagog/pædagogmedhjælper, samt en god kontakt til forældre.
  • Fast struktur i hverdagen, så barnet ved hvad der skal ske og kender dagsrytmen i huset.
  • Anerkendende pædagogik.
  • Børnenes oplevelser, udfordringer og intellektuel stimulering afpasset udviklingsniveauet.
  • Samarbejde med forældrene, hvor målet er at få skabt tillid og gensidig respekt.
  • Udvikling af pædagogisk praksis – høj grad af faglig viden – personlig udvikling, fælles faglig forståelse og fagsprog.
  • At personalet arbejder personligt med sig selv – bl.a. gennem supervision og videreuddannelse