Pædagogiske læreplaner

Formålet med de pædagogiske læreplaner er at sikre, at daginstitutionen arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring for derigennem at bidrage til at ruste alle børn til det videre liv.

I 2004 vedtog Folketinget en lov om, at de danske daginstitutioner skulle udarbejde pædagogiske læreplaner.

Vi mener ikke at det er muligt, at nedskrive og dokumentere alle elementer af den læring der finder sted, for det enkelte barn i dagligdagen i børnehaven, men vi bestræber os på kontinuerligt at arbejde med læreplanerne. I vores skriftlige arbejde, arbejder vi med skemaer vi har udarbejdet i institutionen (se eksempler på de følgende sider), TRAS-skemaer, SMTTE-modellen, sprogvurdering og øvrige handleplaner. Vi dokumenterer dette arbejde gennem bl.a. Barnets bog, billeder, ”dagens aktiviteter” på vores Tabulex, video, info i form af breve og opslag, udstillinger, forældrekaffe, forældrearrangementer og i den daglige dialog mellem personalet og mellem personalet og forældrene m.m.

Læreplanstemaerne – det overordnede mål:

  • Alsidig personlig udvikling
  • Social udvikling (barnets evne til at indgå i sociale relationer)
  • Kommunikation og sprog
  • Krop, sanser og bevægelse
  • Natur, udeliv og science
  • Kultur, æstetik og fællesskab